Invitation til FLIS-webinar for Teknisk Forum

KOMBIT inviterer til FLIS-webinar for teknisk interesserede kommunale brugere af FLIS om den tekniske opbygning.

Tid: 

13. januar 2021 - 10:00 til 11:30

Sted: 

Via Teams

Målgruppe: 

Målgruppen er kommunale brugere af FLIS, som har teknisk og IT-arkitekturmæssig interesse for FLIS.

Tilmelding: 

Tilmelding senest den 7. januar her.

BEMÆRK: For at tilmelde dig skal du bruge en anden browser end Internet Explorer, fx. Chrome, Firefox, Microsoft Edge eller Safari på telefonen.

Umiddelbart inden mødet fremsendes link til det virtuelle møde via Teams til alle tilmeldte.

Formål og indhold

I FLIS Teknisk Forum kigger vi under motorhjelmen og har især fokus på arkitektur, processer samt aktuelle og kommende opbygninger af FLIS. Der er i mindre grad fokus på konkrete dataområder, og derfor skal man tilmelde til dataspecifikke webinarer, fx om Skoledata - når disse udbydes - hvis ens interesse primært er datas indhold.

FLIS er løbende blevet moderniseret og udbygget på en lang række områder. Der hentes hver måned store datamængder fra FLIS af de kommunale brugere eller deres leverandører. FLIS står samtidigt overfor en række moderniseringer som KOMBIT meget gerne vil formidle og drøfte med teknisk interesserede kommunale brugere af FLIS. Endelig vil KOMBIT gerne øge kendskabet til de muligheder FLIS giver kommunerne.

På den baggrund inviterer Kombit til webinar om FLIS tekniske opbygning. Webinaret vil have karakter af en dialog mellem deltagerne og der vil, for at give plads til deltagernes input, være en begrænsning på 20 deltagere pr webinar.

På første webinar er agendaen følgende:

- Introduktion til FLIS herunder grundlæggende arkitektur, månedsindlæsning, datapakker og tilhørende processer.

- Drøftelse af modeller for udstilling af FLIS kuber i en online løsning. Det handler om at Kombit overvejer at supplere datapakkerne med en mere moderne adgang til dele af FLIS’ datasæt.

- Drøftelse af hvilke emner FLIS Teknisk Forum kan tage op på kommende webinarer.

FLIS Teknisk Forum faciliteres af Chefkonsulent og IT-arkitekt Erik Damsted. Webinaret varer halvanden time. 

 

Kontakt

Chefkonsulent / Arkitekt
4063 4990